21/12-2011

Excelsior 
En af året korteste dage, så der var ikke mange lyse timer at gøre godt med, men der var alligevel (heldigvis) først mødetid i Kastrup kl. 8.  Morgenvejret var ikke opløftende, pissevejr for at sige det mildt, men vi holdt planen og fik læsset lidt om i bilerne og drog mod øst. Det var bælgravende mørkt og regnfuldt plus der var en ganske frisk vind, som vi ikke havde regnet med. Men efter Trelleborg var det nærmest tørvejr, og da vi hev båden ud af laden var vejret tåleligt.
 
I Smygehamn var vandstanden høj og det gjorde det lidt lettere at smide udstyret ned i båden og alt gik ganske tjept. Og solen fejrede årets korteste arbejdsdag med at skinne på os – ikke hele tiden og ikke altid fra en skyfri himmel, men den var der og det bekom os vel.

Højvande i Smygehamn (læg mærke til lys på bilen :-) )

Lige udenfor havnen var der store dønninger fra sydlig retning, en rest fra nattens blæsevejr, og det gav lidt bank på vejen ud, men vi skulle ikke så langt og vi var fremme efter en snes minutter. Så skulle der naturligvis hives en torsk eller to eller tre om bord, inden loddet blev smidt, men det gav så lidt tid til at gøre klar til at hoppe i havet.

Lidt video fra turen

Jeg hoppede i tæt på bøjen, men der skulle arbejdes noget for at komme den meter hen og få fat i snoren, der var en irriterende strøm, hvilket jeg ikke havde luret, inden jeg sprang i. Men jeg fik luftet ud og arbejdet mig ned til loddet, der lå på sandbunden ved siden af agterenden, hvor vi plejer at gøre fast. Desværre var sigten ikke helt så god som håbet og som vi nogen gange har oplevet på dette vrag i vintermånederne – kun 8-10 meter hen over vraget. Kun 8-10 meter, sidst på Otto var det under en halv meter - men de 8 -10 meters sigt blev reduceret lidt af de mange torsk, der blev lidt urolige og fik rodet op i sedimentet, så fotografering med blitz var umulig. Der var mange torsk i alle størrelser, undtagen små, for de er inden i de store, og det var et fantastisk kvarter, hvor jeg var alene på vraget. Herefter mødte jeg en enkelt dykker, der var meget interesseret i nærkontakt med fiskene, og det medførte en kraftig reduktion af sigten.

Næste mand næsten klar

Efter 3 kvarter var jeg klar til at returnere fra det 7-8 °C varme bundvand op til overfladen, hvor vandet var 5-6 °C. Overfladevandet var klart, og mens jeg lå på 4-5 meter i et par minutter for en sikkerheds skyld, kunne jeg se Henriks ansigt kigge ned. Jeg var rigtig glad for at have været gavmild med iltprocenten, så jeg for straf på tovet.
 
Henrik hoppede i, da jeg var i båden, de lyse timer skulle udnyttes optimalt. Jeg var nu alene i båden i ganske få minutter, før Steffen dukkede op, og først efter et kvarter yderligere kom René op, han havde vist været for nærig med procenterne.
 
Efterhånden var alle oppe igen, og vi fik gjort fri af bøjen, så de, der ville, kunne prøve fiskelykken. Til stor glæde for mågerne var der et par lykketræf, selv om vi havde gjort vores yderste for at skræmme fiskene på vraget, og man må imponeres over fuglenes evne til at dukke op af ingenting, en håndfuld torskeindvolde og så er de der i stort tal på et øjeblik.

Fisk på loddet

Og til madkassen

Men vi skulle jo i vandet igen og fulgte den samme rutine som sidst. Strømmen i overfladen var næsten væk og sigten på vraget var blevet næsten, som da jeg kom ned første gang. Der var ikke helt så mange torsk på vraget, men der var stadigvæk nok til at fylde en Skagenstrawler.
 
Vraget stod jo flot med ror og stævnen nogenlunde intakt, indfaldne skibssider og en stævn der har noget slagside og overalt er der maritime detaljer, hvis navne jeg dårligt – eller slet ikke- kender, udover stokanker og spil, der er jo svære at forveksle med andet. Men der er strøet taljeblokke og jomfruer samt diverse tovværk jævnt ud over det meste af vraget. Af en eller anden årsag er væksten af blåmuslinger ikke helt så tæt på dette vrag, som på andre tilsvarende i Østersøen.

Maritim detajle

Sigten blev igen begrænset af paniske torsk og dykkere, der søgte nærkontakt, men min tid i dybet var alligevel ved at være ovre, så jeg fortrak mod bundtovet og stod et øjeblik efter oppe i solskinnet, hvor Henrik var klar og hoppede i, inden jeg var ude af mit udstyr, så tiden blev optimalt udnyttet. Og rutinen fra før gentog sig, Steffen op og efter et kvarte kom René. Så var det bare med at vente på at Henrik fik bundet af, så den front vi kunne se mod vest, ikke ramte os på åbent hav. Og Henrik fik da bundet af men han havde ikke travlt med at komme op i båden, han hyggede sig med at betragte mågerne ved båden, der nød godt af torskeindvolde.
 
Men vi fik rigget af og drukket den obligatoriske Underberg og sejlede ganske kort til næste position, hvor fiskelykken lige skulle prøves for sidste gang på Brostensvraget. Efter ganske få minutter lå der et par fine stegetorsk på dørken og en jig på vraget, men så gik det med fuld fart, dvs. ca. 40 kn. mod havnen i det tiltagende mørke og mod den truende skymur i vest. Vinden begyndte at friske lidt op, så timingen for dagen havde været helt igennem perfekt, og vi kom i havn inden fronten nåede os.

Vinter mørke

Herefter blev båden hurtigt tømt, og knapt så hurtigt halet op af vandet, men efter lidt startvanskeligheder kom vi af sted mod Ingemars lade, og meget hurtigt derefter videre mod Danmark, vel vidende at vi havde handlet proaktivt og forhindret vinterdepression hos alle deltagere – for hvis dette var en af årets korteste dage, så har vi intet at frygte på den front!
 
Kim R