15/5-2009

Lysekil 2009

15-5
Allerede tidligt fra morgenstunden tog de første af sted mod Lysekil. Hvorfor var egentligt lidt uklart, for bådene rejste først fra garagen ved middagstid. De allermest ivrige af de tidligst ankomne nåede lige at nappe et dyk ved Slägö inden bådene nåede frem.
 
Der blev sat vand over til elefantøl, da vi kom med bådene sidst på eftermiddagen, så stemningen og modet var på plads til Bents berømte og berygtede løgsuppe, der efter en kompliceret koordinering blev serveret ved 21-tiden. Efter suppen begyndte vi en intensiv regulering af elefantbestanden. Elefanter er en invasiv art, der ikke er naturligt hjemmehørende i Sverige, og vi ville tage problemerne i opløbet inden det voksede svenskerne over hovedet. Aftenens store spørgsmål var: ”Hvem var Benjamin?” - vi havde det jo lidt på fornemmelsen, men spørgsmålet ville jo nok besvare sig selv i ugens løb!

Dybe tanker under tænkehætten

Og resultatet blev en dekobajer...

Der var dog bivirkninger

16-5
Elefanternes manglende evne til at gi’ tømmermænd jagede vogn 1 ud af køjerne meget tidligt, så bådene kom i vandet i overordentlig god tid. Der var en jævn østenvind og 21 °C, så turen startede på bedste vis! Vi havde etableret et turnussystem, så alle på skift skulle sejle med gummibåden, og dermed regnede vi med at undgå brok. Første dyk var, vanen tro, et dyk på Berggylteskär ved kanalen. Der blev set flere hummere, store berggylter og ellers det meste af den fauna området tilbyder. Vi så også sæler inde på skærene, men desværre ikke sæler under vandet.
 
Efter en kort frokostpause, hvor flaskerne blev fyldt, gik det mod Gäven’s nordvestside, hvor vi ikke kommer så tit. Der var store berggylter og blåstak/rødnæb, næsten håndtamme, så de kendte os nok ikke. Masser af hummer igen, men vi forgreb os ikke på dem. Vi fik hævet et lille anker og genfandt en tabt finne, men ellers var det relativt udramatisk. Dvs. vi så et temperament hos Sten, som ingen anede var inde i den gamle vulkan. Han hoppede i med åben lynlås, gæt hvilken, det var hverken ryg eller skrålynlås. Han råbte: ”Stigen, stigen - jeg drukner!”. Da han havde fået kæmpet sig et par trin op ad stigen mukkede han videre og kylede sin maske (med styrke) ad helvede til, men dog ind i båden. Den gik ikke i stykker, men det var nu ikke Stens skyld.

Søpunge ved Gäven

Da vi kom hjem stod den på madlavning, sjusser og lidt at drikke. Menuen var lammeculotter m. noget gedeost til forret.
 
Lidt senere på aftenen stod det klart, at mange blev ramt af dagens hårde program – specielt Benjamin! Pastis smager godt, men er farligt for folk under 40. Pastis er for øvrigt også farlig for folk over 40. Rødvin, hvidvin, G&T, vodka og elefantøl havde sikkert ingen betydning. Vi fik ingen Irish pga at vi manglende alt undtagen kaffe.
 
17-5
Der var reduceret entusiasme på 1. dyk, da et par af de bærende kræfter fra aftenen før havde det svært. Vi var ved Gäven på det normale sted. Der var ingen vind, så vi havde ondt af os selv, vi burde være fortsat ud mod Amasis, men vi havde ikke fyldt tankene på bådene. Trods det ærgerlige i at gå glip af Amasis var det ok at komme ud på et af de yderste skær! Det var et rigtigt let dyk, ja, for nogle endda så let, at de ikke kunne komme ned, men det er nu også nemmere, hvis man tager bly på.

Efter montage af bly

I frokostpausen gik et par rutinerede container-rotter i gang med at organisere dunke til benzin, for benzintanken på havnen var søndagslukket. Med kun et par timers forsinkelse gik det mod Amasis, selv om Benjamin måtte gi’ op, og ikke nåede med. Niels ville hellere på shoppingtur med Barbara og var heller ikke med.

Efter en behagelig udtur blev tidsplanen yderligere et par timer forsinket, for der var problemer med at finde det lille vrag (2 sikre markeringer i navigatoren fra sidst vi var der, fire håndboldbaner stort og et lodskud på 16 meter!) og loddet blev henholdsvis smidt og halet op et par gange. Der var også et par hold i vandet for at studere den spændende bund omkring vraget.

Vogn 1 over Amasis

Vogn 1 sad i mellemtiden i skammekrogen i gummibåden og surmulede. Efter et par timer og lidt flere forsøg lykkedes det, da det rigtige lod kom på, transduceren justeret og en af de mest utålmodige fra gummibåden overtog styringen. God sigt på vraget – ca. 8-10 meter, og som sædvanlig var der store sej og masser af andet spændende liv på det store vrag.

Der var kommet bølger og vind i løbet af de godt 3 timer vi var derude. Søren ville ikke dykke og Sten sympatiserede. Søgang og aftenen før i kombination havde vist påvirket beslutningen Bent tabte i øvrigt blybæltet for at slippe for at dykke.
 
Men vi kom da hjem til sidst, og på Sivik Camping var Hans og Allan H var ankommet, så de kunne lige hjælpe med middagen. Aftensmaden blev serveret udenfor, men vejret var lidt halvkoldt, og vi nåede kun lige at blive færdige med spaghetti og kødsovs og isdessert med hindbær inden det begyndte at dryppe. Der var ikke fest i nogen af vognene, dertil var udmattelsen fra dagens og aftenens strabadser for store. Kun Nicolai var klar til natdyk, men han havde også sovet hele eftermiddagen. End ikke Hans kunne lokkes.
 
18-5
Manleys fødselsdag startede med at det pissede ned. Kl. 3 larmede regnen så meget på bliktagene, at mange ikke kunne sove. Heldigvis stilnede det af op ad formiddagen..
 
1 dyk på Berggylteskär, hvor Thomas og Juhl spillede kammuslingespil med de muslinger Manley havde deponeret i kanalen. For de uindviede er det et spil, hvor man vender kammuslingerne om, så de ligger på den flade side, og man skal så gætte hvilken musling der først vender sig rigtigt. Thomas vandt, men har ikke delt præmien med os andre. En enkelt stor søtunge måtte ofre livet til forretten til fødselsdagsmiddagen.

En berggylt på Berggylteskär

Thomas og Bent skulle tilbage til Danmark, så der var lidt mere plads på eftermiddagsholdet. Vi skulle på Amasis igen, men vi måtte vente lidt på kompressoren, som ikke helt levede op til sædvanlig kapacitet. På den anden side var benzintanken på havnen åben, så det gik nemmere med at fylde tanken på båden denne gang. Vi havde en udtur i havblik med svag vestenvind. Loddet blev smidt efter få minutter og der var bundet på kort efter - nu var vi ved at være i form igen! Fine dyk til alle, men vinden begyndte at friske op, så gummibåden blev sendt hjem i forvejen. Da vi skulle binde af, sad kæden iflg. Benjamin fast. Han havde forsøgt at forklare Lotte et eller andet desangående under vandet på dekotovet, og vi troede, at der var bundet af, men loddet sad fast i noget, som vi kunne sejle det af.  Men der var ikke bundet af. En enkelt heldig fik et ekstra dyk på Amasis og slap efterfølgende for at hive loddet op. Hjemturen var i store bølger og regnvejr, men der var kun få sømil til vi nåede i læ mellem skærene, så bølgerne blev mere tålelige.
 
Vi fik selvfølgelig skålet tillykke med Manley. Hans Pastis blev delt rundhåndet ud, og da stemningen var ved at blive løssluppen blev aftensmaden serveret. Indbagt søtunge til forret, Marineret rådyr på grill, masser af superlækkert kød med diverse, og sluttelig et par lagkager til fødselsdagsbarnet. Der blev også lige skålet tillykke et par gange. Og så igen, men heldigvis nåede vi bunden i Manleys 2 liters plastikdunk med Pastis og elefantbestanden var også ved at være under kontrol. Benjamin var igen Benjamins værste ven – hans svage karakter kunne ikke modstå fristelserne.

Rigtige venner

19-5
Næste morgen havde Manley fået fransk syge. Vi andre, eller rettere nogen af os, tog til Skär for et stranddyk, for vinden var lige lovlig frisk til at sejle ud. Der blev set lidt forskelligt, mest spektakulært var den store mængde rejer, der dækkede bunden fra 52-53 meters dybde og udefter.
 
Eftermiddagsturen gik også til Skär. Solen var dog knap så fremtrædende, som om formiddagen og der var ikke 100 % deltagelse på turen. Da vi kom tilbage til campingpladsen, var Torben, Lars og Nicklas kommet en dag for tidligt - måske? – men der blev lavet lidt plads hos tøserne og Juhl.
 
Aftensmaden var spiced-up kødsovs med tortillas og isdessert med rabarberkompot og en meget fyldig chokoladekage. Trods den risikable menu var der en håndfuld modige dykkere, der trodsede bønner og chili og tog på natdyk i Alsbäck. Deres mod og ihærdighed blev belønnet, de så blæksprutter. Benjamin var med på natdykket. Da han ikke kunne lokke vogn 1 ud over afgrundens rand og i dybet klarede han det selv!

Fin jomfruhummer på Skär

20-5
Gåseklävan var blevet planlagt aftenen før, så Juhl, Lis; Lotte, Peter B, Morten og Sten kunne få denne fantastiske oplevelse med. Morgenens regnvejr fjernede dog motivationen hos Juhl og tøserne, så de kørte hjem før dykket. Synd for dem, for vejret klarede op og blev rigtigt fint kort efter deres afgang!
 
Fremgangsmåden ved dykket på Gåseklävan var den samme som sædvanligt, båden sejles rundt af to mand, og resten støder til ved broen ved Skär. Dvs. i år var der uorden, for af en eller anden uvis årsag ventede flere på den forkerte side af fjorden. De så dog Havgassen på fjorden og tog færgen over til den rigtige side. Der var masser af troldkrabber og fisk ved Gåseklävan, og overhang og vægge var som sædvanligt helt dækket af forskellige hvirvelløse dyr alt efter dybden, øverst søpunge, muslinger og sønelliker, derefter sabella i store mænger og derunder overtager søpindsvinene. Svampene dominerer nederst sammen med nogle voksne troldkrabber.

Troldkrabbe på væggen

Sten, Morten og Peter B kørte hjem efter 1 dyk, mens flaskefylderne racede tilbage til campingpladsen og kompressoren.
 
2. dyk var efter samme koncept, blot var vi ikke så mange denne gang. Mange af dykkerne blev omgivet af en stor stime af bittesmå sild. Det glimtede og lynede overalt i vandet, når stimen ukontrolleret vendte i solstrålerne, så det var et morsomt indslag på dekostoppet. Dvs. dekostoppet var en svømmetur på 2-300 meter op ad og langs med en væg, hvor man kunne vælge den passende dybde, mens man studerede revner og sprækker i klipperne.
 
Bent var i mellemtiden returneret og havde købt ind til aftensmaden, der bestod af hjemmelavede burgere med lidt nachos til forret. Det var åbenbart hårdt selv at skulle lægge salat og bøf i en bolle, der tilmed var skåret op på forhånd, kræfterne forsvandt fra de fleste, og selv om det var et par dage siden, elefantbestanden var blevet reguleret og Pastissen løb tør, så var opladningen til næste dag påkrævet. Der var ro i lejren allerede før opvasken var færdig.
 
21-5
Kenneth ankom i løbet af natten, så nu var vi fuldtallige, eller rettere, nu kom der ikke flere i flg. planen. Dagens første dyk var på Skär, mens vi håbede på at vinden ville vende eller lægge sig og regnen høre op. Vi så hvad vi plejer at se ved Skär, lidt jomfruhummer, rejer, hummer, mange forskellige arter af fladfisk, fløjfisk, tangspræl, ulke og kutlinger.

Og selvfølgelig krabber

Vi kunne heldigvis sejle på 2. dyk og faktisk kom vi helt ud på Gäven, hvor vi kunne ligge i læ for vind og bølger. Dykket var på den sydlige væg, hvor der jo er et fantastisk dyreliv. Alt fra kammuslinger til hummere og flade plus alle de andre hvirvelløse dyr, der er så talrige der.
 
Aftensmaden bestod af lasagne med is til dessert, og da middagen var spist gjorde Vogn 1 og Hans klar til det natdyk, de havde sat sig for der skulle være denne aften, koste hvad det ville! Natdykket var som det plejer i Alsbäck, store søstrå og søfjer, når man kom dybere end 30 meter og jomfruhummer der gik på bunden. Under hele dykket blev lygten bombarderet med rejer, der absolut ville hamre ind i glasset. På sandet var der kærlige søtunger i massevis og der var også masser af fløjfisk og langebarn. En enkelt knurhane blev også spottet.  På lidt lavere vand var der ørreder, forskellige kutlinger og ulke. Vi så desværre ingen blæksprutter, men der var heller ingen, der holdt til mere end 40 minutter i vandet, dertil var der for mange sure opstød i lasagnen.

Søfjer ved Alsbek

22-5
Morgenen startede med, at Nicolai gav op. Han ville ikke være Benjamin længere og tog hjem. Vi andre ”morgendykkede” ved Berggylteskär efter kammuslinger. Det lykkedes at skaffe 50-60 stykker ~ 5-6 til hver til hver. Berggylteskär levede op til sit navn, der var masser af store berggylter, der havde meget travlt med indbyrdes stridigheder og når man lå på deko mellem klipperne var de helt ligeglade med os.
 
Trods udsigten til den lækre middag tog Allan og Hans hjem efter 1. dyk.
 
Vi dykkede på Gulskär om eftermiddagen, men vi var kun fem på denne tur. Vinden var frisk fra vest, så vi kunne ikke dykke på den bedste side. Vi lagde os ind i lagunen, hvor båden kunne ankres relativt sikkert op. Det mest interessante var de sæler, der legede i lagunen mens de første hold var i vandet.
 
Aftenens ”gallamiddag” bestod af kammuslinger efterfulgt af fiskefad med rødbeder, ingefær og spidskommen og til sidst rødvinspocherede pærer med marcipanflødeskum. Den traditionelle evaluering fandt efterfølgende sted i vogn 1 som sædvanligt. Belært af mange års erfaringer holdes afslutningen ikke længere dagen før vi skal hjem, men dagen før dagen før!

Foretter.....

23-5
Til Sørens store glæde havde han fået ram på både Torben og Niels under aftenens udskejelser. I hvert fald havde Torben migræne og Niels kunne ikke ha’ kontaktlinser i. Søren selv gik heller ikke helt fri, men han havde jo et righoldigt apotek med på rejsen, så han fik kureret sig selv!
 
Vi havde været forudseende og rykket afgangen til kl. 10, så det var næsten holdt op med at regne da vi tog af sted mod havnen. 1. dyk var på Gäven hvor vi lå i læ for den nordlige vind. Vi havde meget fine dyk, måske med undtagelse af Manley, som havde fået lidt vand i kalken, og derfor måtte korte sit dyk noget af. Til Sørens store glæde havde Manley mistet den dekobøje, han havde lånt af ham for at markere en hummertejne, der ikke havde bøje på.. Endelig havde han noget på Manley! Hummertejnen blev dog markeret efter anvisning, men dekobøjen ikke fundet i første omgang. Vi hævede hummertejnen med indhold, og tog det med ind til fiskerne på havnen.

Hårvarren er meget udbredt på stenene ved Gäven

Efter 1. dyk skulle Per LN og Kenneth hjem, så vi var kun 6 personer tilbage og kun 4 skulle dykke om eftermiddagen. Tilbage i lejren ville Torben, Lars og Nicklas hjem. En kombination af Torbens tømmermænd og overvældende teenageforelskelse fik ham til at rejse en dag tidligere end planlagt.
 
2. dyk gik også til Gäven selv om vinden var frisket lidt op og nu kom fra vest. Vi fandt læ, hvor vi oftest ligger og dykkede på sydsiden af skæret. Bent havde ondt i ryggen og stod over, Søren ville kun dykke lige under båden. Jeg tror vi var ved at være dykkertrætte, vi var kun i vandet i 45-50 minutter, men det var længe nok til at finde Sørens dekobøje, så han ærgrede sig lidt.
 
Herefter ind og rigge af, båden blev halet op, skyllet og gjort klar til hjemrejsen. Dykkerudstyr og andet blev hængt til tørre i solen og den friske vind, og vi havde næsten pakket bilerne inden vi skulle spise. Der var bestilt bord på den lokale tapasbar, så vi slap nemt om ved madlavning og opvask denne sidste aften.

Knurhane kunne man ikke få som tapas

24-5
Vi var klar til afgang fra campingpladsen kl. 07:45 og så gik det ellers hjemad. Vi er nok tilbage i 2010!