30/6-2005
M-403 og U-251
Torsdag d 30-6 var der dømt langfart. Havgassen var fyldt op og
skulle til Kronprinz Wilhelm men heldigvis trådte Gummi-Henrik til, i et hul i
turplanen med Allan Jenens jomfruelige vrag i Østersøen. Henrik glædede sig også
til at se noget liv i steder for Østersøens 20 m sigt på 50 meters dybde! Han er
også ved at blive gammel og svag og kan ikke holde en 15 kilos torsk i halen
mere. Danser med torsk er hurtigt overstået
!
Vejret var ganske glimrende og der var ønsker om at se noget nyt. M-403 blev
målet og fra Gilleleje var der 32 SM, og med en fornuftig marchfart i Henriks
båd var der lidt over en times sejlads og det gode vejr. Når man kommer lidt op
i Kattegat så ligger vragene som perler på en snor. På Henriks kortplotter var
der flere perler end normalt da AJ ikke havde ”ædt” alle sine positioner. Et af
vragene har der endnu ikke været dykket på og et andet kun en enkelt gang. Men
man har vel disciplin.
|
|
M-403 var en minestryger som 19 april 1945, i krigens sidste dage var escortefartøj for U-251 gennem de danske farvande. Uheldigvis stødte de på nogle moskito-jagere som sænkede begge fartøjer tæt på hinanden. U-251 er givetvis lastet med naziguld og platin og M-403 fyldt med porcelæn med nazimærker i ;-) Da vi binder på M-403 kan vi konstatere at sigten i overfladen er god med længere nede er der kommet alger og brandmænd og sigten på vraget er ca 2 m. Loddet er landet oven på siden ca. midtskibs (M-403 ligger på styrbord side) og vi finder et sted på rælingen hvor det gøres fast. Nedenfor rælingen står en kanon. Uden at kunne orientere sig om hvad der er for eller agter følger vi skibet dels langs bunden og oppe og kommer forbi broområdet. Der er nok af skrammel og store ”kinesere” at rode rundt i og masser af steder at komme ind men det er ikke tilrådeligt i den dårlige sigt. Vi svømmer tilbage i modsat retning og kommer næsten ud i enden uden at kunne afgøre om det er stævn eller agter. Jeg kigger et stykker rundt om skroget uden at kunne se ror, propel eller aksel. På overflade enes vi om at lade de sidste afgøre om vi skal have et 2. dyk her eller binde af og tage 2. dykket på U-251. De sidste var heller ikke begejstret for den dårlige sigt og bandt af.
|
|
Efter små 2 timers overfladetid i bar mave og uden solcreme på ryggen ;-) var
det tid til at binde på U-251. Den lå lidt lavere end M-403. U-251 er en af de
rigtige grå ulve der har ligget på lur ude i Atlanterhavet. Da vi havde fået
bundet på ved tårnområdet blev der en forhekset spænding. Det var jo klart at
det var naziguldet vi gik efter, så pludselig virkede ingen af vores lygter.
Sigten var M-403 + 1 m og heldigvis er en ubåd en lang cigar. Vi blev uden lys
oppe på vraget og svømmede først ud i agterenden. Der var flere helt åbenlyse
åbninger ind men uden lys kunne man end ikke, bare kigge ind. vi svømmede
tilbage og ud til stævnen og blev da kun væk fra hinanden et par gange. Dette er
et ganske spændende vrag som jeg gerne vil tilbage til en anden gang med lys.
På vejen hjem slog vi et smut forbi Kronprinzen, hvor Havgassen var gået i gang
med 2. dyk.
AllanH